16 kilometr ruten

The STREET COFFEE Run’s Cafe Latte (double shot) – løbets mest populære distance.
Kort efter starten på Åbrinkvej når du til brosystemet over Århus Å. Til venstre henover broerne og til højre ind på Brabrandstien igen. Du løber nu langs med Århus Å på din venstre hånd. Igennem tunnelen under Viby Ringvej og til venstre over den lille træbro lige inden søen starter. Her er et væskedepot placeret (ca 3 km).

Du har nu søen på højre hånd og kolonihaver på venstre. Efter kolonihaverne drejer du til højre på stien og løber nu i udkanten af Stavtrup på venstre hånd. Du løber skiftevis i skov og landsby, og følger blot stien hele tiden med søen på højre hånd. For enden af Brabrand Søen drejer du til højre, så du nu løber på stien langs Søskovvej/Byleddet mellem Brabrand Søen og Årslev Engsø. Til højre ind på Brabrandstien igen, hvor et kort stykke løbes på Stadevej, lige inden Brabrand Kirke dukker op på venstre hånd. Brabrand Rostadion ligger lidt længere fremme, og herefter kommer Brabrand IF’s boldbaner.

Snart møder du væskedepotet igen, og du har nu løbet ca 13 km. Og så er det ellers bare tilbage ad samme vej, som du løb ud, denne gang med Århus Å på højre hånd. Over det lille brosystem igen og til højre ind på opløbsstrækningen, hvor jublen fra tilskuerne bærer dig de sidste intense meter henover målstregen. Husk at smile og vinke til alle dine fans, mens du triumferende kan række armene i vejret efter et veludført løb. Du klarede det! Du er i mål, og du er pisse sej! Tillykke og skynd dig så hen og få noget at drikke. SKÅL!

Har du fortrudt og vil hellere løbe længere eller kortere så tjek de andre distancer ud...

Kort over ruterne, findes ved at lukke øjnene og virkelig tænke på det du lige har læst (vi kan ikke finde ud af at lave fine kort her på siden)

Ruten generelt:

  • Start og mål samme sted for alle tre distancer
  • En dejlig flad rute på lukkede stisystemer i idylliske omgivelser
  • Der er skilte, der viser vej
  • Start og mål på Åbrinkvej ved Haveforeningen ”Åbrinken”
  • Asfaltstier blandt mark og skov



FAKTA

PROGRAM

FAQ

KØB BILLET

RUTERNE